Derfor er filtersalt vigtigt i din opvaskemaskine
For at opnå et godt vaskeresultat har opvaskemaskinen brug for blødt, dvs. mindre kalkholdigt vand, ellers kommer der hvide kalkaflejringer på servicet og maskinens indre. Dette påvirker maskinens evne til at vaske, tørre og gøre servicet blankt.
Når vandet strømmer gennem blødgøringssystemet, fjernes de ioner, som gør vandet hårdt, og vandet opnår den blødhed, der skal til for at opnå det bedste vaskeresultat. Alt efter vandets hårdhedsgrad ophobes de ioner, der gør vandet hårdt, i blødgøringssystemets indre. Dette system skal derfor regenereres, så det fungerer optimalt, hver gang maskinen vasker. Filtersaltet har denne funktion.