Hvad betyder de forskellige temperaturzoner i vinkøleskabet?
Grundlæggende findes der tre forskellige muligheder, når det kommer til temperaturzoner i et vinkøleskab: Enkeltzone, dualzone (to zoner) og mulitizone.
En enkelt temperaturzone anvendes, når du har en type af vin, der har behov for det samme klima (+/- 2 til 3 ˚C). Varme stiger til vejrs, og derfor kan det lade sig gøre at indstille bunden af skabet til 10-11˚C og forvente, at der i toppen af skabet bliver 12-13˚C. Anvend gerne et hyldetermometer for at overvåge temperaturen.
To temperaturzoner kaldes også Dualzone og betyder, at vinskabet er opdelt i to afdelinger adskilt via en rumdeler. To zoner findes overvejende i mindre skabe. Skabene kan bruges som kombineret opbevarings- og serveringsskabe.
Vinskabe med multizone har to temperaturzoner. Zonerne er ikke opdelt, og derfor vil de to temperaturindstillinger blandes på midten af skabet og give en ekstra tredje zone. Multizone-skabe kan rumme vine med forskellige klimabehov og samtidig sørge for serveringsklar vin i toppen af skabet.