Hvordan fungerer en emhætte, der er integreret i kogepladen?

Er du på jagt efter en stilsikker og diskret emhætteløsning til dit køkken, er en kogepladeintegreret emhætte måske den ideelle løsning for dig.

NikolaTesla

Der er ikke tvivl om, at kogeplader med emhætte er det nye sort, for markedet for disse emhætte-løsninger vokser med lynets hast.

For det første repræsenterer indbygningsemhætterne en række løsninger, der er meget diskrete, hvilket giver dig mulighed for at designe dit køkken præcis, som du ønsker det. Dernæst er disse moderne emhætter både energirigtige og meget støjsvage, hvorfor de ofte står højt på ønskelisten.

Innovative løsninger

EICO tilbyder en række kogeplader med emhætte fra velkendte og velansete brands så som Eico, Elica og Faber. Faktisk har vi markedets største udvalg. Løsningerne, hvor emhætten er centralt placeret i induktionskogepladen, giver et frit udsyn og rigtig god plads i køkkenet.

Modsat de traditionelle emhætter, som suger damp og os op til sig, så suger kogeplader med emhætte damp og os fra gryder og pander ned i den integrerede emhætte inden det når at stige til vejrs. Trækkraften på luften i nedadgående retning er kraftigere end den hastighed, hvormed luften normalt stiger op. 

Hvis du ikke har mulighed for at lave udblæsning til det fri, kan du vælge en recirkulationsmodel og anvende et recirkulationsfilter til at rense luften. Her er det imidlertid vigtigt, at frisklufttilførslen er lukket under brug.

Størstedelen af vores sortiment har en automatikfunktion, som tænder for emhætten i kogepladen, når du starter tilberedningen af maden. Funktionen hedder autoaspiration og sikrer, at emhættens sugestyrke justeres automatisk afhængig af antallet samt effekten af de kogezoner, som er i brug.

Madlavning på en kogeplade med emhætte giver mindre madlugt og damp, når du står i køkkenet. Det betyder også, at du får et renere og sundere indeklima og mindre snavsede møbler/tekstiler i nærheden af koge-zonen.

 

Læs vores købsguide om kogeplader med integreret emhætte her »

Se alle vores kogeplader med emhætte »