Guide: Få svar på 6 hyppige spørgsmål om fejlsøgning på en opvaskemaskine
Vi har samlet de hyppigste spørgsmål i den her artikel, hvor vi håber på at klæde dig bedre på til at løse eventuelle problemer. Og går den ikke, så sidder vores support selvfølgelig klar til at hjælpe dig.
Det at have en opvaskemaskine kan for mange virke helt naturligt – og noget man slet ikke tænker over i hverdagen – det er bare blevet en vane. For andre er det den vildeste luksus, og noget som man ser frem til en dag at opnå. Men med en opvaskemaskine opstår der også en række spørgsmål fra tid til anden.
Vi har samlet de hyppigste i den her artikel, hvor vi håber på at klæde dig bedre på til at løse eventuelle problemer. Og går den ikke, så sidder vores support selvfølgelig klar til at hjælpe dig.
Spørgsmål: Hvorfor er der vand tilbage i min opvaskemaskine efter endt opvask?
Svar: Du kan nogle gange opleve, at der ligger vand tilbage i maskinen ved afslutning af programmet. Oplever du dette problem, så skal du tjekke følgende:
- Er vandafløbsslangen tilstoppet eller snoet?
- Er filtrene tilstoppede?
- Er programmet ikke færdigt endnu?
Spørgsmål: Hvorfor stopper min opvaskemaskine midt i en vask?
Svar: Du kan komme ud for, at din opvaskemaskine stopper med at vaske midt i en vask. Det kan skyldes flere ting. Derfor bør du tjekke følgende:
- Om der eventuelt har været strømsvigt?
- Om der kan være tale om en vandtilførselsfejl?
- Om programmet kan være på standby?
Spørgsmål: Hvorfor kommer der bankelyde fra min opvaskemaskine?
Svar: Hvis du oplever bankelyde under din opvaskemaskines vaskecyklus, skal du tjekke om:
- Service er placeret forkert.
- Spulearmen rammer servicet.
Spørgsmål: Hvorfor er min service ikke rent efter en opvask?
Svar: Du kan komme ud for at der er madrester på det service, som lige er blevet vasket i opvaskemaskinen. Det kan skyldes flere ting. Vi har samlet de typiske grunde på listen her:
- Service er placeret forkert i maskinen – derved når vandet, som bliver sprøjtet rundt i maskinen, ikke de relaterede steder.
- Kurven er overlæsset - da du kan have været lidt for optimistisk i forhold til, hvor meget der kan klemmes ind i opvaskemaskinen.
- Tallerkener læner ind mod hinanden, og vandet kan derfor ikke gøre hele fladen ren.
- Der er tilført for lille en mængde vaskemiddel.
- Der er valgt et uegnet, forholdsvist svagt vaskeprogram.
- Spulearmen eller filtrene er tilstoppet med madaffald. Lær hvordan du rengør dem her
- Filtrene er monteret forkert.
- Vandafløbspumpen er tilstoppet.
Spørgsmål: Hvorfor er der hvidlige pletter på mit service efter en tur i opvaskemaskinen?
Svar: Hvis du oplever, at der er hvidlige pletter på servicet, kan det skyldes flere ting. Derfor anbefaler vi, at du tjekker følgende:
- Om en meget lille mængde vaskemiddel bliver brugt.
- Om dosering af afspændingsmiddel er indstillet til et meget lavt niveau.
- Om der ikke anvendes specialsalt på trods af vandets høje hårdhedsgrad.
- Om vandafspændingssystemets indstilling er på et meget lavt niveau.
- Om saltbeholderens dæksel ikke er lukket tilstrækkeligt.
Spørgsmål: Hvorfor er mit service ikke tørt efter en tur i opvaskemaskinen?
Svar: Hvis du oplever, at dit service ikke er tørt efter en tur i opvaskemaskinen, skal du tjekke om:
- Der er valgt et program uden tørring.
- Doseringen af afspændingsmiddel er for lav
- Servicet tages ud for hurtigt.
Hjælper det ikke? Kontakt os
Det gælder alle de ovenstående spørgsmål, også hvis du skulle sidde med et andet spørgsmål. Kontakt vores Serviceafdeling, hvis et af problemerne fortsætter efter, at du har kontrolleret punkterne under det relevante spørgsmål.