Trin for trin guide - Rengøring af vaskemaskinen

Vi har lavet en guide til dig, så det bliver nemmere at rengøre din vaskemaskine.

Vestfrost vaskemaskine

Kan du ikke udskyde rengøringen af din vaskemaskine længere? Bare rolig, det er ikke så svært.

Tag stikket ud af stikkontakten, før du udfører rengøring og vedligeholdelse af din vaskemaskine. Afbryd også vandforsyningen, før du går i gang med rengøringen eller vedligeholdelse af vaskemaskinen.

Du må ikke rengøre din vaskemaskine med opløsningsmidler, rengøringsmidler med slibemidler, glasrens eller universelle rengøringsmidler. Deres kemikalier kan beskadige plastikoverfladerne og andre komponenter.

Vandfiltre

Vandfiltre forebygger, at snavs og fremmedlegemer kommer ind i din vaskemaskine. Vi anbefaler, at disse filtre rengøres, når din maskine ikke kan tage nok vand ind, selvom vandforsyningen er tilsluttet, og hanen er åben. Vi anbefaler, at du renser dine vandfiltre hver anden måned.

Sådan gør du:

  • Skru vandindtagsslangerne af vaskemaskinen.
  • Du kan fjerne vandfilteret fra vandventilen ved hjælp af en fladtang. Træk forsigtigt i plastikskiven i filteret.
  • Det sidder endnu et vandfilter i den ende af vandindtagsslangen, der vender hen mod vandhanen. Du kan fjerne dette andet filter ved hjælp af en fladtang. Træk forsigtigt i plastikskiven i filteret.
  • Rens filteret grundigt med en blød børste og vask det med sæbevand. Skyl det grundigt. Skub forsigtigt filteret tilbage på plads.

Pumpefilter

Din vaskemaskines pumpefiltersystem forlænger pumpens levetid ved at forhindre fnug i at komme ind i maskinen. Vi anbefaler, at du renser pumpefilteret hver anden måned. Pumpefilteret sidder bag dækslet i nederste højre hjørne foran på maskinen.

Sådan gør du:

  • Du kan vælge at åbne pumpedækslet ved hjælp af skovlen til vaskepulver i pulverform (*), som blev leveret med din maskine, eller niveaupladen til flydende vaskemiddel.
  • Sæt enden af skovlen eller niveaupladen ind i åbningen på dækslet, og tryk forsigtigt bagud. Dækslet åbnes.
  • Placer en beholder under filterdækslet, inden du åbner det, i tilfælde af overskydende vand.
  • Løsn filteret ved at dreje mod uret. Fjern det ved at trække. Vent, mens vandet drænes.

    Bemærk: Du skal muligvis tømme beholderen til vandopsamling et par gange afhængigt af, hvor meget vand der er i maskinen.
     
  • Fjern alle fremmedlegemer fra filteret med en blød børste.
  • Sæt filteret på plads efter rengøringen, og drej med uret.
  • Når du lukker pumpedækslet, skal du sørge for, at krogene på indersiden af dækslet sidder i hullerne på siden af frontpanelet.
  • Luk filterdækslet.

Sæbeskuffe

Brugen af vaskemidler kan få rester af vaskemidlet til at ophobe sig i sæbeskuffen over tid. Vi anbefaler, at du fjerner sæbeskuffen hver anden måned og rengør den for rester af vaskemidler.

Sådan gør du:

  • Træk sæbeskuffen fremad, til den er fuldt trukket ud.
  • Tryk ind på området i sæbeskuffen, som du har trukket fuld ud. Fortsæt med at trække, og fjern sæbeskuffen.
  • Fjern sæbeskuffen, og skil skylleproppen ad. Rens sæbeskuffen grundigt for at fjerne rester fra skyllemidler. Sæt skylleproppen tilbage på plads efter rengøringen, og kontrollér at den sidder korrekt.
  • Rengør med en børste og store mængder vand.
  • Fjern resterne i hullet til sæbeskuffen, så de ikke falder ned i din vaskemaskine.
  • Tør sæbeskuffen med et viskestykke eller en tør klud, og sæt den tilbage på plads.

Bemærk: Sæbeskuffen må ikke vaskes i en opvaskemaskine.

Vaskemaskinen/tromle

Brug et mildt rengøringsmiddel uden slibemidler (eller vand og sæbe) til at rengøre de ydre overflader. Tør efter med en blød klud.

Når du skal rengøre tromlen, skal du være opmærksom på følgende: Efterlad ikke metalgenstande, såsom nåle, papirclips, mønter osv. i din maskine. Disse genstande kan føre til dannelse af rustpletter i tromlen. Du kan fjerne sådanne rustpletter med et rengøringsmiddel uden klor og følge instruktionerne fra producenten af rengøringsmidlet. Brug aldrig ståluld eller lignende hårde genstande til at fjerne rustpletter

(*) Specifikationerne kan variere afhængigt af den købte model.

 

Er det tid til at skifte vaskemaskinen ud? Tjek vores sortiment fra Vestfrost her